Sprogproblemer I Napoleonskrigene

De danske ryttere klarede sig godt mod deres fjende nr. 1: kosakkerne. Danskernes færdighed i sablens brug og ridning i sluttede geledder, bøjle ved bøjle, gjorde for det meste udslaget i træfningerne med russerne.

Derimod var det så som så med sprogfærdigheden, hvilket først og fremmest gav anledning til misforståelser mellem danskerne og deres franske allierede.

Jens Jensen, der, gjorde tjeneste ved Jyske Regiment lette Dragoner, fortæller i St.St. Blichers referat:

„Den første gang, vi kom sammen, da var jeg og Rasmus af vor by blænkere. Vi kom til en lille stump skov. Der kom tre af de her små karle os imøde. „Hvem der?”, sagde jeg. „Kiklava”¹ sagde de. „Feltråb”, sagde jeg. „Sakkernommedjø"², sagde de. „Det er minsandten løgn”, sagde jeg, „ved I ikke bedre feltråb, så skal I følge med til eskadronen.”

Men så drog den ene sin sabel og red lige ind på min kammerat. Jeg synes rigtignok, han kaldte os ”engle"³, men skam slå ham, han mente intet med det, for han gav Rasmus et slag, så han faldt af hesten. „Hvad”, sagde jeg, „slår du Rasmus Rasmussen, så skal djævlen regere dig”, og med det samme huggede jeg ham over hans nakke, så han slog en kolbøtte.

Da de to andre så det, så begyndte de at „futtre”⁴ og „sakkre”⁵og rendte ind på mig, som om de ville have mig rent trådt ned. Men jeg sagde: „Snak dansk, I tyske hunde”, og så slog jeg den ene over hans højre arm og den anden over hans venstre, og så tog jeg dem til fange og førte dem til eskadronen.

Men ritmesteren bad den lille mand undskylde, og vi var ulykkelige, for de var franskmænd.

Siden lærte han os, vi skulle sige „dragoon dannoa"⁶. Det forstod de. Så vidste de, at vi var danske.

Ved Ratzeburg var det så meget ynkeligt at se, hvordan det gik til. Jeg så en fransk soldat. Han gik med et lille barn på sin bajonet. „Du er et skarn”, sagde jeg. ”Pibe med langt rør”⁷, sagde han. „Du skal have fanden”, sagde jeg, ” jeg har selv betalt min pibe, for jeg købte både pibe, rør og mundbid af Rasmus Rasmussen, dengang vi lå i Itzehoe."

Men så kom der en forfærdelig hob franskmænd, og de råbte også: „Pibe med langt rør.”

Så tænkte jeg, det er det bedste, du rider din vej, om du vil beholde din pibe.

Der var også en fransk general fulgt med os. De kaldte ham Lallemand. Det var en vovehals. Han havde en lille rød hue på. Den svingede han altid med, og så råbte han ligeså højt, som han kunne: „Brave dannoa, a æ laang, a æ laang"⁸. Men det var ikke sandt, for han var kun en lille stumpet karl, men modig var han.”

1) Qui va da? Hvem der?       

2) Sacre nom de dieu. I Guds hellige navn.

3) Anglais. Englændere.

4) Foutre. Gå ad helvede til.

5) Sacre. Hellige.

6) Dragon danois. Dansk dragon

7) Vivie l’empereur Leve kejseren.

8) Braves danois, allons, allons. Tapre danske, fremad

Kilde: Messing Jens af St. St. Blicher og Lademanns Englandskrigene