|
Født 16. august 1825 på Frederiksberg. Døbt 12. juli 1826 i Frederiksberg kirke. Gift 6. november 1847 på Nærumgård med Otto Arild Ferdinand Engelsted, Død 28. januar 1915 på Vodroffvej 2 C, København (influenza). Begravet 4. februar 1915 på Assistens kirkegård fra St. Markus kirke. Hun har i sine dagbøger beskrevet sit og familiens liv fra 1876 til 1915. Før 1876 vides ikke meget. Hun måtte opleve at se sin førstefødte søn dø som 20-årig og sin sidstefødte søn dø som 35-årig. Hun har i en årrække efter 1893 haft sin datter Emilie med hendes to børn boende, idet Andreas Erichsen var forsvundet til Amerika. Efter sin mands død i 1891 ejede hun udlejningsejendommen St. Kongensgade 99 til sin egen død i 1915. Hendes likviditet var dårlig til sidst, dels fordi formuen stod i ejendommen, dels fordi hendes børn havde modtaget store beløb i tidens løb. Arven efter hende blev opgjort til 50.720 kr. (svarende til ca. 2 mio kr. i 1997). Bopæle: 1826: Vesterbro nr. 33, København. Under ægteskabet sammen med sin ægtemand. 1894: Vodroffsvej 5, 1. sal, København. 1894 - 1896: Gl. Kongevej 142 B, 3. sal. 1896 - 1898: Helgolandsgade 19, 3. sal. 1899: Colbjørnsensgade 18, 4. sal. 1911 og 1912: Vodoffsvej 24 A, 1. sal. 1915: Vodroffsvej 2 C, 3. sal, Kbh. V.
|