I forbindelse med landboreformerne i slutningen af 1700 tallet blev det besluttet at aftaler om de hoverigørende bønders arbejde skulle nedskrives, underskrives og offentliggøres ved indførelse i tingbogen for at imødegå den værste udnyttelse af bondens arbejdskraft.

Om denne kontrakt er fremskriftsvenlig eller gammeldags kan jeg ikke bedømme, da det er den eneste hoverikontrakt, jeg har set men jeg har dog noteret, at hvis bonden skulle gennemføre sit arbejde hurtigere end aftalt, kan han ikke påføres yderligere arbejde end aftalt i kontrakten.

Hvilke Tive, Sex og en Halv Hovningsgaarde fra næstkommende 1ste Maji 1793, tager Deel i Hoverie=Arbejdet, saaledes:

1.   Avlingens Drivt

Rørbech Hovedgaards Marker ere inddeelte i 5 Løkker, af hvilke tvende aarlig besaaes, nemlig een med Rug, een med Byg,  og Havre i de ringeste Jorder, og trende hviler, nemlig: to til Kreaturets Græsning og een til at slaae.

Disse førommeldte Rørbech Gaarde og 5 Hovedløkker, haver aarlig forhen været deelt i trende Løkker, hvoraf 2de blev dreven og een laae allene til Græsning; men for at lette Hoveriet er giort Omdeeling, saae deraf ikkun dyrkes nu 2 Parter, og de 3 Parter hviler, hvorved Pløiningen er bleven meget mindre for Bønderne.  Ved Rørbechgaard har altid været korntiende til Gaarden, indtil for faa Aar siden, hvorved de nu er lettet i Tærksningen, tillige lader aarlig 20 Husmænd forhielpe Bønderne ved begge Gardene med Udtærksningen , der ligeledes er en stor Lettelse for Hovningsbønderne.  Jeg har og formedelst Udskiftning ved Hartkornets Liigning og Mageskifte, hvorpaa jeg haver giort store Bekostninger og derved formindsket Bøndernes Hoverie, saa de paa nogle Aar hvaer taget til i Formue.

Tilhørende 7 Friebønder, er, efter deres Fæstebreve, og paalagt bestemt Hoverie.

Riisinge Marker ere indeelte i 7 Løkker, af hvilke de 3de aarlig besaaes,  een med Rug,  een med Byg,  og een med Havre,  og 4 hviler,  nemlig,  3 til Kreaterets Græsning og een til at slaae.

Disse 5 Marker ved Gaardene der aarlig besaaes med Rug,  Byg og Havre,  bemeldte 26 ½ Hovningsgaarde, efter Tilsigelse, skal være forbunden,  forsvarlig at pløie, dyrke og behandle, undtagen Friebøndernes sædvanlige afpælede Lodder, som Hovningsbønderne ere befriede for at saae og pløie

Ved Rørbech til Rug pløies een Gang, til Byg 3 Gange og 2 Gange at harve, til Havre plies i Rugmarken een Gang, i Bygmarken 2 Gange. Ved Riisinge pløies til Rug een Gang, til Byg 2 Gange og Havre 1 a' 2 Gange, som bemeldte Bønder tillige saaer, harver, tromler, pløier Vandfurrer, høster, opbinder, river, om fornøden giøres at slaae i Klemper, giøre Baand, i vanskelig Vejrlige, flytter, kaster, løse paa Ageren, og flytte Kornet ud fra Skov og Gierde, indføre i Laden, og der at modtage med saa mange Folk, som eragtes fornøden i alle Henseende (Intet undtagen) item Friebøndernes Ruglodder ved Rørbech, som sædvanlig altid haver havt at høste og indavle; alt behandles ligesom hidtil forsvarlig skeet er, indtil Aaret 1790, saa er og disse 26 ½ Hovningsgaarde ( ved Hielp af 20 Huusmænd, der ugentlig tærsker 1 Dag) pligtige at udtærske, tage Langhalm af, kørner, kaste, reense, harpe, opmaale, og bringe paa Lofterne; samme Qvantum Korn at bortføre efter Omgang paa 1, 2 a' 3 Mile, med fuld Læs, nemlig: Rug, Bog 4 Tønder og Haver 5 Tønder, hvortil Bønderne levere de fornødne Sække.   Ligesaa hvilke Aaringer der afsættes Kløver til Frøe, ere de pligtige at udtærske samme.  NB.  Til Odense haver Bønderne med Korn, allene at kiøre een Rejse.

2.   Høe=Sletten

Her ved Rørbech og Riisinge bliver aarlig ved hver Gaard at slaae, nemlig; een Kleverløkke, tilligemed heele Maebunden, samt i Skovene, Grøvter, Hulker, og ved Gierderne, i den Situation samme befindes, bemeldte 26 ½ Hovningsgaarde, deeleer, aarlig, ligesom hidtil ved Lodkastning, og derefter slages, udgræsses, sættes i Stak, rygtes, indføres paa Slyderne med saa mange Folk, som Aarets Afgrøde og Veirligets Beskaffenhed udfordrer.

3.   Giødskningens Udagning

som aarlig herved Gaardene af Kreaturer, Foeder, og Skovling samles, bytter og deeler Bønderne selv ved Lodkastning, og blver ligeledes pligtige, med fornødne Vogne og Folk samme at udføre, i Møddingen , paalæsse og strøe paa Jorden,  alt i den Orden og Skik, som hidtil haver været Brug.

4.  Gierdernes Hegn

imellem og omkring Gaardernes Løkker,  Enge,  Skove, samt Frugthaugerne,   forpligtes Bønderne aarlig at vedligholde, som hidtil er skeedt.   Saaledes haver jeg her anført det aarlige udfordrende og fornødne Arbejde, som egentlig henhører under Avlingens Drivt, og at bestemme eller fastsætte ugentlig visse Dage,  til Spand- og Gangdage til dette Arbejde,  ansees næsten umulelig,  da Pløining,  Harvning og Udsæd dependerer,  a)  af Jordens Beskaffenhed og Bequemhed til at modtage Sæden,   b) af Veirliget,   c) af Arbejdshestenes Kræfter,   som et Aar mod et andet er forskiellig, da man i godt Veir, naar Jorden er bequem, og Hestene i Stand,  kan forrette det Arbejde paa een Dag, som ellers neppe i 2 Dage lader sig giøre.

Kornets Høstning, Opbinding, Røgtning og Indførelse dependerer ligesaa og, a) af Modenheden, som endog underiden i et og samme Fald kan være ulige, b) af indfaldende vanskelig Veirlig,  c) Løkkernes Fraliggenhed og Situation,  da paa de Steder, hvor Kornet falder i Skovkroge, ulige meere Tid og Røgtning udkræves,  end paa andre Steder,  hvor det staaer frit for Vind og Soel,   d) Kornets Til= eller Misvext,  hvis Indavling i først Tilfælde,  med medrager meere Tid og Arbeide, end i sidste.   Imidlertid bestemmes endvidere;  at Hoveribønderne ingen Tid i Høsten eller øvrige Aarets Tider skal blive fordret til Hove mere end 4 Dage i det høieste om Ugen, og i Høstens Tid ei til andet Arbejde,  end det,  som vedkommer Høsten;  hvad Hoverie, som ikke forrettes i det løbende Aar, skal ikke blive fordret som Restance i det paafølgende,  ligesom de Dage, som herefter fastsættes til det bestemte Hoverie for hver Slags,   Arbejde,  bortfalder,  naar Arbejdet ikke udfordrer saa mange Dage,  og altsaa ikke maae anvendes til andet Arbejde.   Om endskiønt Rørbech og Riisinge Marker ikke ere saaledes beskaffende og situerede, at samme af nogen Betydning kan udviides i Pløie eller Sædeland,  saa fastsættes dog herved, at ingen Hovningsgaard,  skal saae mere Udsæd aarlig til Rørbech og Risinge Gaarder,  end aatte Tønder geometrisk Land af alle Slags Kornarter,  et Aar imod et andet at regne (da en liden Difference i Løkkernes Størrelse , heri kan giøre Forskiel); Og som Rørbech og Riisinge Gaarders Jorder nu ere opmaalte af Landinspecteur Utke, Charte herover forfattet, og enhver Bondes Lod afpælet og tildeelt ved een af Gaardene,  efter sin Hovnings Størrelse saaledes,  at een Bonde,  der et Aar har længst til sin Lod,  faaer et andet aar en nærmere Lod.

Hernæst bliver at bestemme følgende Arbejde og Ægter aarlig

Endvidere er bestemt og afgiort: At naar Gaardmand Hans Pedersen i Bogense døer, og Gaarden til en anden bortfæstes, da skal der af denne Gaard giøres heel Hovning af alle Slags, til Lettelse for de øvrige Bønder.   Ligeledes og paa samme Maade skal der og af Jørgen Jørgensens Gaard giøres heel Hovning,  naar Gaarden paa nye bortfæstes.  Naar Laurs Lauersens Enke i Kolckendrup enten døer eller frastaaer Gaarden, og Gaarden saaledes fæstes paa nye, skal der ligeledes af denne Gaard giøres heel Hovning, til Lettelse for Hovningsbønderne.

De Dage, som Hovningsfrie Bønder faaer ved Rørbech,  høstes og opbindes af Huusmændene,  eller hvem Herskabet formaaer, uden Byrde for Hovningsbønderne, som allene indkiører og udtærsker samme.

Alt dette her i denne Foreening anførte Hoverie,  enten i Henseende til Avlingens Drivt, Høesletten,  Giødskningens Uførelse, Hegnets Vedligeholdelse, eller det i bestemte Poster, bliver i alle Maader af Hoveriegodset forrettet forsvarlig,  ligesom hidtil skeedt er.

I hvorvel nu ikke er noget Hoverie anført,  om ulykkelige Tilfælde skulle indtræffe (det Gud naadelig afvende)  saa bliver Bønderne pligtige,  uvægerlig,  efter Tilsigelse at lade møde Vogne og Folk,  til hvad Forretning,  som eragtes fornøden,   uden nogen Afkortning i de anførte Poster.

I Henseende til Hoveriarbejdets Opfyldelse,  forholdes i alle Maader efter den allernaadigste Forordning af 25de Martii 1791,  ligeesom og Forordningen af 20de Februarii 1771,   dens vefølgende Tabel tages til Regel for,  hvormeget Arbejde ved een Spand eller Gangdag skal forrettes,  forinden Dagen skal ansees som aftient.

Saaledes er denne Foreening af mig forfattet, og af Rørbech med Riisinge Godsers hoverigiørende Bønder frievillig samtykt og indgaaet,  som bekræftes med Hænders Underskrivt.   Rørbech den28de September 1792.

E.B.Lund sal. Engelsteds                             Som Laugværge   O. Engelsted

Mullerup            Niels N.P.S. Pedersen

                         Maren M.A.D. Andersdatter

                         afgangne Hans Nielsens Enke

Fløstrup            Niels N.O.S. Ottesen

                         Dilef D.C.S. Clausen

Schalckendrup  Anders A.M.S. Mortensen

Jens I.L.S. Larsen            ]

Peder P.P.S. Pedersen     ]

Anders A.N.S. Nielsen    ]        af Langetved

Hans H.H.S. Hansen        ]

Anders A.K.S. Knudsen        ]

Peder P.R.S. Rasmussen        ]  af Mullerup

Niels N.N.S. Nielsen              ]

Hans H.I.S. Johansen            ]

Clemen C.P.S.Pedersen i Wiisbye

Søren S.R.S. Rasmussen i Dinestrup

Morten M.R.S. Rasmussen i Andekiersgaard

Gregers G.L.S. Jensen i Bogense

Hans H.M.S.Mortesen        ]

Peder P.H.S. Hansen           ]     i Flødstrup

Anders A.A.S. Andersern    ]

Hans H.H.S.. Hansen                            ] af Kissendrup

Paa min Mand Peder Hansens Vegne    ]

Kirstine K.A.D.Andersdatter                ]

Niels N.N.S. Nielsen                            ]

Niels N.O.S. Olsen            ]

Lars L.P.S. Pedersen          ]

Rasmus R.H.S. Hansen        ]   af Refninge

Peder P.P.S Poulsen            ]

til Vitterlighed    Bergmann.        Faber

Denne Foreening er her inden Retten bleven lydelig og tydelig for alle Vedkommende oplæst og hvorefter jeg tilspurgte Bønederne Mand for Mand,  om de selv har underskreven denne Foreening,  og frievillig indgaaet samme i alle Deele,  samt vil holde sig samme efterrettelighed? hvortil samtlig svarede: Ja! der i Tingprotocollen er anført og herved attesteres.

Winding, Bierge og Aasum Herreders Tingret den 29de September 1792

I. Iwarsen.

Fremlagt og læst ovenmeldte Herreders Tings REt L'øverdagen den 29de September 1792.

P. Nielsen

Alle Hovningsbønderne vare mødte her for Retten;  undtagen Ditlef Clausen,  som er syg og sengeliggende,  men hvis Hustrue paa hans Vegne var mødt,  saa og Hans Nielsens Enke,  hvis Søn Anders hansen,  paa hendes VEgne mødte.  Retten oplæste den fremlagte Foreening lydelig og tydelig for alle de nærværende Bønder,  og derefter tilspurgte dem hver for sig,  Mand for Mand,  om de selv har underskrven Foreeningen,  og frievillig indgaaet  samme i alle Deele,  samt vil holde sig samme efterrettelig?  hvortil de samtlilg svarede eenstemmig:  Ja!   Og anmærkes, Gaardmand Peder Hansen i Kirsendrup nu selv var tilstede og tilstod Foreeningen,  og hans Kones Underskrivt paa samme; Ligeledes var Peder Nielsen mødt,   og giorde samme Tilstaaelse paa sin Fader i Mullerup Niels Pedersen Vegne.

Efter saadan frievillig Declaration blev Foreeningen af Retten paategnet,  og til Indlemmelse følger Tingsvidner.

Justitsraad Engelsted begierede det passerede sluttet,  og som Tingsvidne beskreven meddeelt,  som bevilget.

At saaledes er passeret, bevidner med os Dannemænd,  som sad ved Retten fornævnte Dag og til Tinge vare skrevne, nemlig:

Jørgen Rasmussen, Peder Pedersen og Johan Erichsen af Søllinge. Anders Sørensen og Claus Hansen af Røyrup,  Claus Buk og Anders Brylle af Odense; og Casper Hansen af Stige.

Dets til Bekræftelse under vore Hænder og Forsegling.  Actum ut supra

I.Iwarsen                                                                    P. Nielsen

(LS)                                                                                (LS)

Da altsaa ifølge ovenstaaende Foreening Rørbech Godsers Bønder til Tinge har erklæret at de godvillig indgik den heri indeholdte Foreening om Hoveriet,  saa har jeg i allerunderdanigst Efterlevelse af Hans Kongelige Majestæts allernaadigste Placater af 24de Junii og 23 Debr. 1791 herom skuldet forsyne den med min Paategning.

                                                                                 Schumacher

Den, denne Hoveriforeening, efer det Høikongelige Rentekammers Promemoria af 31te August 1793, vedhæftede Bestemmelse og samme vedlagte Attest; lyder saaledes:

Rørbech og Riisinge hoveriegiørende Bønder, som er 26½ Hovningsgaarde, faaer efter Opmaalingen, som ere foretaget ved Gaardene, af en beskikket Kongl. Landmaaler, efter vedfulgte Attest, hver paa en heel  Hovningsgaard aarlig af Enghovmaale 37,130  Al. Gierderne ere af Bønderne selv opmaalte, hvoraf hver heel Hovningsgaard faaer af Hegningsmaal aarlig:  Riis- og Torngierder 477 Favne, samt levende Gierder 23½ Favne.

Som alt af samtlige Godsers Bønder er tilstaaet.

Denne nøiere Bestemmelse er vedheftet, Tingsvidneforeeningen og efter Rentekammerets Promemoria af 31 Aug h.a. herved underdanigst indsendes.  Rørbech den 12te October 1793

E.B. Lund sal. Engelsteds                    Som Laugværge  O. Engelsted

Efter Opmaaling har Rørbech og Riisinge Gaarde 681,898 alen Engbund som aarlig slaaes; hertil haves 26½ Hovningsgaard, og faaer hver heel Gaard 25,732 Alen.  Den øvrige Eng ved Gaarden 302,047 Alen ere adspredte i alle Marker og hvoraf hver heel Hovningsgaard faaer 11,398 Alen aarlig.   Slaaebund som faflder i Skovene ved Gaardene ere ubetydelig, og kan ved Maal ikke angives.

Juulschou den 5te Octb 1793                    Joh. Fr. Utke

                                                                 Land-Inspecteur

Denne Gienparts Overeenstemmelse i et og alt, med den i min Værge værende Original Hoveriforeening, bekræftes herved under min Haand og Segl.  Rørbech den 24de April 1800. O. Engelsted

Ifølge Forordningen af 27de September 1799, anføres at dette er trykt hos Iversen i Odense