Kaj Engelsted Eriksens erindringer

Erindringer fra min barndom

I Oktober flyttede vi ind i huset på Hovmarksvej 28, vi kom fra nuværende Høstvej nr 7 dengang hed vejen Rolighedsvej . Dengang bestod familien af min Fader Erik Engelsted Eriksen, Assistent v/DSB Søfartsafdelingen i 1922 Trafikkontrolør og min Moder Gerda Johanne Hjort-Nielsen og mig selv Leif Engelsted Eriksen,  født 27/6 1905 og senere d 19/5 1913 kom min broder Leif Eriksen til. Min Fader var født 13/7 1878 og min Moder var født d 1/3 1883.

Huset blev købt for en sum af Kr.10.500,- . Der var i stueetagen 4 Værelser og Køkken og Spi sekammer og Anretterværelse, og på 1 sal 4 Værelser deraf 2 større og 2 mindre samt det vi kaldte kabuffer, det var nogle skrå rum, som blev benyttet som skabsrum og ovenover var der via en stige opgang til Loftet, og der var fuld Kælder under huset, her stod i mange år en stor Vaskekeddel til indfyring og et stort Komfur som vi aldrig har brugt.

Bebygget areal var 88 m2 og grunden var ialt 788 m2, i Huset skete opvarmningen ved kakkelovne. I Spisestuen stod en stor Hess Døgnbrænder som klarede hele stueetagen og på 1 sal i de tre rum var der små ovne der om eftermiddagen blev fyret op med kul, så der var lunt når man skulde i seng.

Belysningen var i de første år Petroleum, dog i Køkken og spisestue Gasbelysning, senere vistnok i 1911 eller 12 fik vi elektricitet, det blev indlagt af et firma der vistnok hed Segerlin og  Christensen, som også lavede nogle af lamperne om til elektricitet bl.a. en krystallysekrone som ellers havde brændt med stearinlys, samt nogle petroleurnslamper.

Og det var dengang man blot lagde rørerne og kontakterne udenpå væggene synlige og særlig pyntelige, men vi var g1ade for lyset, og også på den tid fik vi vor telefon, vistnok et Vægapparat . Badeværelse og WC. ja det knep det lidt med , et Bad foregik vistnok i begyndelsen i vaske­kælderen og senere i køkkenet, da vi fik  Zinkkar med gasfyr under. W.C. havde vi i et lille rum på 1 sal, det var et tørkloset af en særlig snedig konstruktion med udluftning direkte op i taget. Men i 1934 fik vi både W.C. og Badeværelse op Centralvarme, før end i 1932 måtte man ikke have udskylning fra W.C. fordi kloakkerne ikke var forbundet rigtigt med Hovedledningerne til Bernstorfsrenden og Fortunrenden, hvilket først i 1932 skete, så før den tid måtte de fleste af Villaerne på vejen bruge deres udendørs W.C. og det var jo koldt om vintrene.

Centralvarmen var jo rar i stedet for de mange ovne der skulde både renses op passes med brændsel båret op fra kælderen, men i 5o eller 55 fik vi oliefyr, det var jo dejligt særligt når man har prøvet i krigsårene at skulde fyre med vådt brænde og tørv, hvilket også var skyld i at vi fik oliefyr for det var gået udover både skorsten og fyr med det dårlige brændsel.

Barndom: Min Far og Moder holdt meget af at gå ture og vi gik lange ture, jeg ved bl.a. at vi da jeg var 3 år har været med på en tur til Skodsborg efter sigende gående hele vejen dog forlyder der ikke noget om vor længe vi var om det og vi kørte hjem med toget. ellers var det almindeligt for os at gå til Lyngby, Holte ja endog til København. Når vi var på ferie var det mange gange til Jylland, i 1911 var vi i Ribe og da vi selvfølgelig skulde se Vesterhavet tog vi en Vogn derud, men vi måtte gå i læ bag et plankeværk, sådan stormede det.

Fra en anden tur til Horsens, hvor vi boede på Jørgensens Hotel (husker jeg) at hele byen  lugtede af kaffe fra et brænderi, for der var markedsdag i byen, så der blev nok drukket nogle kopper den dag, den næste dag stod vi tidlig op for at tage toget ( en 1i11e privatbane) til Bryrup, og fra Bryrup at gå den lange vej til Gl. Ry kro ved Himmelbjerget, hvortil vi kom sent om aftenen og  for næste dag at bestige samme bjerg og gå videre til Silkeborg på Familiebesøg, for en fuldstændigheds skyld skal jeg lige fortælle at vi passerede ikke en Kirke uden et se den indeni og se på kalkmalerier, og når vi så. kom hjem at opfriske vor viden ved et læse om dem i Trap Danmark.

Skole: År 1911

De første 4 år ,gik jer på det nuværende Ordrup Gymnasium, som dengang hed Ordrup højere Almenskole og Realskole,  hvorfor ved jeg ikke, for der var også Studentereksamen derfra bl.a. mens jeg gik der fik Gunnar Jørgensen, Forfatter og senere Skoleleder sin eksamen der.

Den Dag vi begyndte blev vi modtaget af Inspektør (Onkel ) Bondesen og ført ind i vort klasseværelse hos Fru Stender og fik Flødeskumskager, senere skiftede vi K1asselærerinde og fik vistnok Frk Kunst, de andre kan jeg ikke huske navnene på. Rektor var Ernst Kager.

I 1915 skiftede jeg skole, og kom til at gå på Sct.Andreas Kollegium på Ordruphøj hvor jeg gik til Skolens lukning i 1920, hvorefter jeg fortsatte på Københavns Handelsakademi og blev Handelsstudent i 1921 fik derefter ansættelse i Købmandsbanken hvor jeg var til 1924 og da til Privatbanken den 1 Maj 1924 hvor jeg var til min afgang 1/7 1972.

Jeg var i 15 År aktiv i Det Danske Spejderkorps, begyndte i 1919 i Set Jørgens Trop, kom i 1924 ind i Divisionsarbejdet indtil jeg i 1934 med l0 år som aktiv fører trak mig tilbage, for senere at gå ind i arbejdet i Sct Georgs Gilderne, hvor jeg også var i en del år.

Min Bror:

Han kom kun til at gå 1 år på Sct Andreas Kollegiet men forsatte i den lille skole, der blev oprettet for de 4 underklasser derfra på den gl. Hyldegårdsskole under ledelse af Rektor Beck fra Kollegiet og senere under Frk XX Zolmer. senere kom han til at gå på Ordrup Gymnasium, tog derfra Realeksamen, blev ansat i Ø.K., kom senere til Gulf Oil og derfra i 1942 til De forenede, Bryggerier hvor han stadig er ansat.

Hen var aktiv Fodboldspiller først på Ordrup Gymnasiums hold og senere i flere 'r i HIK.

Erindringer:

Når vi i mine barneår fik besøg af mine bedsteforældre på Moders side, Kaptajn Martin Rønne og høns kone Thora f. Børnsen, skete det altid i Hestevogn, det var Vognmand Larsen fra Ordrupvej, der kom med de besøgende i Landauer med 2 flotte heste for eller min Oldemoder

Blanca Engelsted, min Farmor Emilie Erichsen (f. Engelsted) og min tante Margrethe Engelsted (Margrethe Pouline) de tre boede sammen. og transporten foregik på samme måde som når mine bedsteforældre kom, og jeg mener at det var fordi både min Bedstefader og min Oldemoder var meget dårligt gående, måske også på gr. af Alder.  Min Bedstemoder og Bedstefader døde med kort mellemrum i 1916 og min Oldemoder som 91 årig i 1915.