Ane nr18 Otto Arild Engelsted (1816 -1891)

 

    Født 26. maj 1816 på Risinge, Fyn.Døbt hjemme 26. maj 1816; dåben bekræftet 14. juli 1816 i Flødstrup kirke, Fyn. Konfirmeret 10. april 1831 i Nyborg kirke.

    1827 - 1834 gik han på Nyborg Latinskole (Schola Neoburgensis) ogblev privat student 1836. Indskrevet på Københavns Universitet den 25. oktober 1836.

    Som 24-årig blev han gårdejer. Den 6. december 1840 købte han Vistoftegaard i Ovsted, Århus amt, idet han som arveforskud fik 4000 Rigsdaler (svarende til ca. kr. 500.000 i 1996) udbetalt af sin far.8. oktober 1841 giftede han sig med sin husholderske, som imidlertid døde 14. januar 1846.

    14. april 1846 solgte han Vistoftegaard, og den 16. marts 1847 købte han i stedet Nærumgaard, Nærum, København, hvor han 6. november samme år giftede sig med med Blanca Julie Romilda Gundel

    Imidlertid solgte han allerede 2. august 1849 gården igen og bosatte sig i København.

    Disse to gårde må have været en dårlig investering, eftersom han ialt måtte have 11.000 Rigsdaler (svarende til ca. 1,5 mio kr. i 1996) i arveforskud gennem årene 1840 til 1847. 1891

    I København fik han først en uddannelse på Den kgl. Porcelænsfabrik og åbnede derefter en Porcelænsforretning Strøget i København

    Børn:   -   Malthe Ulrik Engelsted, f. 16. august 1848,

        -   Peter Christian Engelsted, f. 11. marts 1850

        -   Emilie Theodora Engelsted, f. 13. december 1851, [

        -   Margrethe Pouline Engelsted, f. 9. maj 1854

        -   Blanca Julie Romilda Engelsted, f. 9. november 1857

        -   Otto Arild Ferdinand Engelsted, f. 21. oktober 1859,

    Død 23. december 1891 i København (6 dages influenza), begravet 31. december på Assistens kirkegård.

     

        Borgerbrev som porcellænshandler i København 21. oktober 1852, og som glashandler i København 28. januar 1860.Hans porcellænshandel lå i 1863 i Vimmelskaftet 50 K, og 1870 til 1875 i Nygade 2, Kbh. K.

        Bevis for udleveret gevær i 1854 (Borgerlig infanterist nr. 9 af Klædebo Compagni).

        I København har han ejet tre ejendomme:

        -   Løngangsstræde 29, matr. nr. 168, solgt 1852 for 17.000 Rdl. (svarende til ca. 2,1 mio. kr. i 1997).

        -   St. Kongensgade 99 (matr. nr. 504 F4 i Sct. Annæ Vester kvt.), købt 12. april 1862, i besiddelse til efter hustruens død i 1915. Vurderet til 89.000 kr. i 1899 (svarende til ca. 4,7 mio. kr. i 1997).

        -   Hauserplads 9, købt 21. august 1865, ombygget i 1867 for 10.000 Rdl. (svarende til ca. 1,0 mio. kr. i 1997), vurderet i 1878 til 72.000 kr. (svarende til ca. 3,5 mio. kr. i 1997).

        Hans forældre døde omtrent samtidigt i slutningen af 1864, og da han var ældste søn, skulle han normalt have arvet Rørbæk. Dette skete ikke, og om årsagen fortælles, at han engang (formodentlig i 1830-erne) overraskede sin mor (Frederikke M. Engelsted, f. Friis) i en intim situation med huslæreren, hvilket han må have fortalt videre. Herover blev moderen så vred, at hun udvirkede, at Rørbæk i 1864 gik over til hans søsters søn, Rudolph Wrigth Engelsted.

        Han har i 1877 måttet løskøbe sin søn Peter fra gældsfængsel for 8.000 kr. (svarende til ca. 366.000 kr. i 1997). Sønnen var 26 år gammel startet som smørgrosserer, men kom i gæld til en vekselerer.

        I årene efter 1878 har han og hans hustru udarbejdet adskillige testamentariske bestemmelser i forbindelse med de pengegaver og arveforskud, de gav deres børn, som af forskellige grunde var i pengenød. I 1891 har de ialt modtaget 75.000 kr. (svarende til ca. 4 mio kr. i 1997).