Døde ved en ulykke.

    Alice Bryskes beretning om sin farfar: Han arvede sin ejendom fra sin far, en gammel 3 længet stråtækt bindingsværks ejendom, der desværre brændte for mange år siden. Der var 7 børn, hvor min far var den ældste. Efter min hukommelse var der 3 køer og et par søer, ingen heste. Farfar gik også ud som skatteopkræver, trods det, at han ikke kunne skrive bogstaver; han læste med besvær, men tallene kunne han og regne.

     

    Jeg ved ikke om de kunne leve af ejendommen, måske hjalp de med i høsten hos andre. De kunne altid låne lidt hos en nabo, så når jeg kom hjem på ferie blev jeg hentet i jumbe, ja første gagn jeg rejste alene, blev jeg hentet i Fredericia. (Det var før Alice flyttede til Henne). Der var 2 færger, jeg tror mor havde bedt en tilfælfig passager se lidt efter mig, men ellers skulle jeg bare følge med de andre il Fredericia.

     

    Jeg blev godt forkælet hos dem, jeg var det første barnebarnog far så de meget op til, alt det han havde rejst og alle de sprog han kunne, lidt af glansen faldt af på mig.

    Mor var de knap så begejstrede for, hun var for moderne og farmor lagde mine korte kjoler ned (og fik mig fotograferet) og mor lagde kjolerne op igen, når jeg kom hjem.

    Når de høstede, kun med håndkraft, havde farmor en stor høsthat på, og storken gik imellem os på marken.

     

    Farfar ville gerne have været snedker og lavede en del træarbejde for naboerne. Han havde et helt værksted. Han skar køer til mig, lavede tøjrkølle til mig så jeg kunne gå med i marken og flytte køer. Jeg havde også mit eget treben, vi sad alle på treben i køkkent, gulvet der var af gule mursten og var så slidt at en firebenet stol ikke kunne stå der.

    Nogle gange rejste vi til Hedensted til farmors mor. Der gik forresten tog med vogne hvor, hver kupe var helt lukket og man kom ind udenpå toget.

     

    Hos oldemor vr hendes gamle søstre på besøg og de har vel været i halvfjerdserne. Ingen af dem havde tænder i munden og de havde kapothatte på hovedet, jeg var lidt bange for dem.

    Men ikke på min oldefar, han tog mig med ud til en pony, de havde. Hos farfar var der kun to ting jeg ikke måtte, stå på brønddækslet og bade i Vejle fjord.og husk det var i tiden,  fra jeg var 5- 10 år. Jeg strejfede rundt i skovenog gik tidJeg strejfede rundt i skoven, gik til fjorden der var en til to kilometrere. det var temmelig store strækninger jeg sammen med nabobørn  rendte over.

     

    Det er pudsigt nok , jeg troede i hele min barndom, at min fars forældre var meget rige og især i forhold til min mors forældre, og så har det været lige omvendt, må ja rige var mors forældre vel ikke, men alligevel.

    Farfar var 20 år ældre end farmor, så når han gik i  byen, kom hun med hans blanke støvler, redte hans "hentehår" og så tog han sin 

    blankskyggede kasket  på og gik hen til hjørneskabet og skænkede sig en snaps mens hun smilende stod og så på.

     

    1