Født i Høveltsvang ved Farum, hvor hans far arbejdede som husmand og kulsvier og deltog som dreng i faderens kørsel af trækul fra Farum til København.

     

    Han fik en hård start i livet idet hans far blev dømt til døden og lagt på hjul og stejle i 1844   for at have slået sin nabo ihjel. Faderen blev imidlertid benådet til livsvarig fængsel i Tugt- Rasp- og Forbedringshuset på Christianhavn. Som livsvarig fange blev han anbragt i Rasphuset, som andre livsfanger, da arbejdet der, da arbejdet der var så livsfarligt at de færreste levede længe der. Men han klarede den og efter 22 år blev han løstladt, d.v.s. han blev indsat i Ganløse Arbejdsanstalt, hvor han arbejdede bl.a. med brændhugning indtil sin død som 82 årig.

     

    Der var tale om en ulykkelig kærlighedshistorie, hvor naboen altså blev myrdet, nabokonen sat i Bremerholm i årog hans far i Tugt- Rasp- og Forbedringshuset på livstid og hans egen mor sat fra hus og hjem, fordi hun skulle betale retsomkostningerne.

    Hun sluttede sit liv som 72 årig med at gå i Bastrup sø en kold oktoberdag.

     

    Straks efter sin konfirmation tog han til København, hvor han blev udlært som  smed på Holmen. Han boede i Nyboder, hvor han traf sin kone. Han flyttede til Bornholm og drev selvstændig smede virksomhed der. Senere flyttede familien til Sorø og tilsidst til København, hvor han ernærede sig som smed til sin død på Sundby Hospital.

    Så vidt jeg kan se, har han holdt sin fortid hemmeligt og familien blev stærkt troende.